Et vedvarende fokus på alle medlemmers lønudvikling og ansættelsesvilkår, der matcher de respektive funktioners vilkår
Kollektive overenskomster er en grundsten i Danmarks Lærerforenings lønpolitik, og det er helt klart den mest retfærdige måde, hvad angår fordeling af ligeløn for lige arbejde. Samtidig er det også med til at forhindre forskelsbehandling. Det skal der absolut ikke ændres på!
Som forening har vi vedtaget, at der skal være samspil mellem de centrale og lokale forhandlinger. At vores forhandlere i kredsene skal søge at udnytte det økonomiske råderum for medlemsgrupperne. Og der hvor der ikke er aftalt lønforløb, skal medlemsgrupperne prioriteres ved de lokale lønforhandlinger.
I min optik skal der fortsat være fokus på forhåndsaftaler. Desværre er der en tilbøjelighed til i flere kommuner, at det ser sort ud med at forhandle kollektive lønaftaler for de mindre medlemsgrupper. Dette er en uheldig tendens, og vi skal som forening gøre alt, hvad der står i vores magt for, at dette ikke skal sprede sig yderligere.
Derfor er det vigtigt, at kredsene har tilstrækkeligt kendskab til de mindre medlemsgrupper og deres arbejdsvilkår. Dette som en forudsætning for, at kredsen kan lykkes med at forhandle attraktive lønaftaler for de mindre medlemmer. Desværre er det ikke alle medlemmer, der oplever, at der tages tilstrækkeligt ansvar for, at dette ansvar løftes. Der skal være opmærksomhed på dette, så vi undgår, at medlemmer forhandler deres egen løn, hvilket foregår nogle steder på nuværende tidspunkt! Det er væsentligt, at de mindre medlemsgrupper kan spejle sig i fagforeningen som et nødvendigt og vigtigt fællesskab, så disse medlemsgrupper fortsat fastholder deres medlemskab i DLF.
Nogle mere specifikke områder, som jeg mener, der bør være særligt fokus på:
Lavtlønsproblematikken på SOSU-underviserområdet, som er en udfordring for fastholdelse og rekruttering. SOSU-området skal italesættes meget mere positivt.
Det skal sikres, at der ikke sker stillingsnedgang af lærere på STU-institutionerne. STU er et uddannelsestilbud, og derfor er det også lærerne, som skal varetage undervisningen.
Uddannelsesvejledere fra andre faglige organisationer bør kunne optages i DLF, når de som minimum har en diplomuddannelse i vejledning. Det vil skabe et stærkere fagligt fællesskab. På nuværende tidspunkt er UU-vejledere organiseret i forskellige fagforeninger, qua deres grunduddannelse, der er det afgørende kriterie for, hvor man kan være organiseret.
Organisatorisk vil det være en styrke, at vejledningen opjusteres, så vejledningsopgaven er at give vejledning til alle elever igen. Desuden bør der ses på, at UU-centrene genetableres, så vejledningen bliver uafhængigt og får et fagligt fællesskab.
Logopæders ansættelse i PPR bør være ensartet og som skolekonsulent – samme ansættelsesvilkår ved samme opgaveløsning.