Vi skal undgå afspecialisering, anerkende speciallærernes erfaringer, viden og kompetencer som en vej til at løfte inklusionsudfordringen

Der er behov for mere anerkendende respekt og approach til arbejdet med og for medlemmernes vilkår på det specialiserede skoleområde. Det er helt presserende at være præcise i den retoriske kommunikation om de specialiserede skoletilbud og samtidig være enige om, at når vi taler om en underfinansieret folkeskole, må det ikke være med en tilgang, hvor vi i samme moment smider de specialiserede skoletilbud og vores medlemmer under bussen!

Der SKAL være økonomi og politisk velvilje til, at de elever som ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i folkeskolen grundet deres komplekse vanskeligheder og handicaps respektfuldt visiteres til et mere relevant specialiseret skoletilbud.

Samtidig skal vi have mod og vilje til at udfordre os selv som fagforening på det nuværende inklusionsparadigme og anerkende, at præmissen for inklusion har en uhensigtsmæssig bagside.

Alt for mange elever bliver fastholdt i tilbud, hvor der ikke er tilstrækkelig specialisering. Tilbud, der på ingen måde lever op til folkeskolelovens bestemmelser om, at rammer og indhold i skolen skal understøtte muligheden for, at eleverne kan blive så dygtige som muligt.

Vi skal blive langt bedre til at drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, viden og erfaringer, som speciallærere besidder. Deres erfaringer, viden og kompetencer skal mere systematisk sættes i spil som en af flere metoder til at løfte inklusionsudfordringen i almenområdet.

Det er derfor afgørende, at der sættes mere lys på specialskoleområde, end hvad der er blevet gjort i denne hovedstyrelsesperiode med undersøgelsen Specialskolelærernes hverdag. Undersøgelsen har været en god begyndelse, men gør det ikke alene!

Jeg mener, det er positivt og vil gøre en forskel, at Danmarks Lærerforening sammen med de øvrige aktører på folkeskoleområdet har etableret et tæt og forpligtende samarbejde med Sammen om Skolen. Her er debatten om inklusionsudfordringen blevet forankret. Lige så fundamentalt er det, at der i Sammen om Skolen drøftes og nås en afklaring på, hvilken rolle specialskolen skal have i folkeskolen, og hvilken rolle den specialiserede undervisning skal have i håndteringen af den samlede folkeskoleopgave.

I min optik er specialskolen en del af løsningen på inklusionsudfordringen og mistrivselsproblematikken – ikke en eksklusion! Alt for mange elever placeres i skoletilbud, som ikke matcher deres behov – til skade for alle parter. Det skal vi forholde os til og handle på! Derfor er jeg  betydningsfuld i den nye hovedstyrelse.